l
12
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
l


Gården

Naturlig Beklædnings  gård er et lille økologisk landbrug på knap 10 ha.
Vi har shropshirefår som giver noget godt kød og ulden er helt speciel fordi den ikke kan filte. Ulden bliver klippet en gang om året og sorteret, hvorefter vi kører den på spinderiet til vask og kartning. Vi har også ca. 150 kg finuld og gotlandsk pelsuld med som vi har hentet i andre økologiske besætninger.

Ud over fårene har vi 3 heste, 6 kastrerede hankatte, en sort golden/flatcoated retriver og et varierende antal høns.

På markerne dyrker vi vårbyg i omdrift med kløvergræs og lucerne. Vi sår markerne til med dild, persille, kommen, cikorie og kørvel sammen med kornet og græsset. På den måde får vi noget pragtfuldt halm der dufter af dild når vi høster.
Året efter gror urterne op sammen med græsset og så får dyrene det i frisk form. Det giver en mangfoldighed på marken der trykker ukrudtet. Derudover får dyrene urter med masser af mineraler og sporstoffer.

Stemningsbilleder kan ses her


November 2010

høne

Juni 2007

Det har været rigtigt høvejr, og vi har fået knap 500 hø- og cicorieballer under tag... en god fornemmelse.

hø

Maj 2007

sort lamVi fik nogle dejlige stærke og livskraftige lam efter "Piv den sorte". 5 af lammene er kulsorte og dem beholder vi. De bliver klippet sidst på efteråret og så skulle der gerne blive ca. 5 kg dejlig garn til salg af dem. Pivgarn kommer det til at hedde og det kommer under nyheder når det er i hus.

Kornet er kommet fint op og 2 marker står og er klar til at blive slået til hø, når vejret bestemmer. Alle får og lam er er lukket ind på ny ren mark fyldt med julesalat, det er ren sundhed for dem.

Vi har fået endnu en hest opstaldet. Det er en lille vallak der heder Lukas og selv om han er lille kan han godt sætte sig i respekt.

Så har vi haft besøg af ræven. Den har før taget små lam så vi er meget på vagt. Denne gang kom den allerede ved 9 tiden om aftenen, før hønsene var lukket ind, hunden snorksov og ræven rendte med dem alle sammen. Vi må ud efter et nyt kuld.

November 2006

Vores nye vædder i år hedder  Store Piv og er gotlænder. Vi glæder os til at se hvad der kommer ud af det til april 07
piv



l5