Ulddyner varmer, isolerer, og optager fugt natten igennem uden at føles våd. Det giver en nat med en konstant tør varme. Godt for frysere, svedere, gigtramte og allergikere - Dårligt for husstøvmider.

 

Vores uldyner er fra Silkeborg uldspinderi og er syet i to lag, med isolerende luft imellem. Dynerne er syet i ubleget bomuldssatin fyldt med den dejligste shropshireuld. Vi har forhandlet dem i over 10 år og fået mange gode tilbagemeldinger på dem. Findes i målene 200 x 140 og 220 x 140 cm.

 

    Uldhovedpuden er 40 x 60 cm med lynlås så ulden kan arrangeres og efterfyldes efter ønske. Ulden består af små uldkugler der giver en jævn fyldning.

 

    Silkedyner håndsyede af økologisk silke i en dejlig luxuskvalitet og fyldt med økologisk langfibret hvid morbærsilke. Silke er også et af naturens egne pragtfulde materialer.

 

Silkedynerne vejer i modsætning til tussah silkedyner kun det halve for at opnå samme varme og isoleringsevne. Den vilde tussah silke har kortere fibre og bliver kemisk blødgjort. ØkoTex 100 certificeringen garanterer at Naturlig Beklædnings silkedyner ikke har gennemgået kemiske processer. Mere information hos producenten Nordiccomfort. Silkedynerne fås i størrelserne 200 x 140 og 220 x 140 cm. Desuden kan silkedynerne også fåes med ØkoTex 100 certificeret bomuldsbolster og i dobbeltdyner i yderlige følgende størrelser 200 x 200 og 200 x 220 cm.

 

    Silkehovedpuderne er 60 x 63 cm og fyldt med 700 g morbærsilke der har en kunststofkerne inderst. Dette gør at puden holder faconen og fylden.

 

    Bomuldssengetøj i en smuk økologisk luxuskvalitet med dansk design fra TrueStuff der med sin nordiske stil satser på både tidsløse mønstre og stærke langtidsholdbare materialer. Forabejdningen af den økologiske bomuld foregår i EU efter strenge regler som kan læses hos TrueStuff.

 

Dynebetrækkene fås i følgende størrelser 140 x 200, 140 x 220, 200 x 200 samt 200 x 220 cm. Til børn findes de i størrelserne 140 x 100 og 70 x 100.

 

    Til børn har Naturlig Beklædning desuden både økologiske håndsyede ulddyner og vaskbare silkedyner med ØkoTex bomuldsbolster i juniormål 100 x 140 og baby 70 x 100 cm. Samt børnehovedpuder i 45 x 45 cm i enten uld eller silke. Dyner og sengetøj til børn mv. kan købes her

 

 

 

 

l